PRINT SEND TIL EN VEN
Vig Lyng Vandværk

Vandets vej
 

Danmark har noget af verdens bedste drikkevand, der fremstilles af grundvand (råvand), der indvindes fra boringer i det meste af landet.
 

Forsyning af befolkningen med drikkevand foregår fra kommunale (ca. 62 %) og forbrugerejede (ca. 35 %) vandværker samt fra private brønde og boringer (ca. 2 %). Alt vand fra danske vandværker produceres som drikkevand, uanset hvad det senere skal anvendes til.
 

Den årlige produktion af drikkevand i Danmark er ca. 400 mio. m3 (2014 tal). Heraf anvendes ca. 61 % i husholdningen, ca. 26 % til erhvervsformål, 6 % i institutioner og 7 % til andet forbrug, herunder brandslukning. Kun ca. 5 % af drikkevandsproduktionen anvendes til madlavning og egentligt drikkevand. Siden midten af 1980'erne er der sket et stadigt fald i vandforbruget inden for alle kategorier. Der er dog tegn på en vis stabilisering i de senere år.
 

Vig Lyng Vandværk leverer ca. 20.000 m3 om året, som pumpes ud til 439 andelshavere. Vandværket er kendetegnet ved at have et meget sæsonafhængigt forbrugsmønster, som stiller store krav til både anlæg og kompetencer inden for vandproduktion.
 

Produktion af drikkevand er kompliceret og har inden det tappes fra hanen været igennem en længere proces, som illustreret i grafikken.



På den ovenstående illustration, er der indtegnet et vandtårn (højdebeholder). Denne del findes ikke i vores forsyningsanlæg. Vi benytter i stedet pumper til at holde et relativt konstant vandtryk i ledningsnettet.

Du kan se mere om produktion af drikkevand i filmen herunder, som dog viser et markant større vandværk, men de grundlæggende processer på vores vandværk er de samme:


 

Fakta

En parcelhus-familie på to voksne og to børn bruger pr. år ca. 160 m3 vand, hvilket beløber sig til ca. 5000 kr. pr. år, incl. målerafgift, statsafgift og moms. Hertil kommer opvarmningen af det varme vand, som bruges til bad, opvask osv.

Kontakt

Sådan kommer du i kontakt med Vig Lyng Vandværk:

 

Tlf.: 23 29 60 57

Email: viglyngvand@gmail.com

Vandværket modtager ikke fysisk post.

Alle henvendelser vedr. regninger og flytteopgørelser skal rettes til vores regnskabskontor Microwa abc, telefon 70 26 93 26 eller abc@microwa.dk