En ny landsdækkende undersøgelse fra Miljøstyrelsen finder ingen tegn på, at drikkevandet er forurenet med mikroplast. Undersøgelsen er lavet for Miljøstyrelsen af Aarhus Universitet, og der blev analyseret vandprøver tappet direkte fra vandhanen på 17 lokaliteter fordelt i hele landet og fra både private boliger og arbejdspladser samt private og offentlige institutioner. Rapporten er udgivet i oktober 2018.
-Der er ikke noget, der tyder på, at mikroplastik er et problem for drikkevandet i Danmark. Det er billedet, der tegner sig med denne undersøgelse, som er baseret på de bedste, helt nye analysemetoder, der er til rådighed, siger kontorchef Rasmus Moes, Miljøstyrelsen.
Driftsstatus:
Der er normal drift
_______________
19-01-2021: Lækagesporingen i nat resulterede i at vi fandt en skade på en stikning til en målerbrønd på Skansevej. Skaden udbedres i dag.
_______________
11-12-2020: Generalforsamlingen den 13.12.2020 kl. 10.30 UDSKYDES grundet den nuværende corona situation og myndighedernes nye krav.
_______________
26-11-2020: Ny nødforsyning etableret. Vi er nu forbundet til en ny fordelingsbrønd til Høve Strands vandværk. Forbindelsen er etableret med store forsyningsledninger, så vi forventer at denne nye nødforsynings-mulighed vil være tilstrækkelig til forsyning af hele vores forsyningsområde. Herudover burde vi også kunne nødforsyne Høve Strands forsyningsområde. Vi tester nødforsyningen i begge retninger i nær fremtid.
_______________
17-11-2020: Etape 3 af ledningsudskiftning færdig. Etapen er nu færdig og der foretages afsluttende retableringer af udgravninger og veje.
_______________
23.03.2020: Vandværket er igen i drift. Den midlertidige trykforøgerpumpe blev her til morgen afmonteret og vandværket blev herefter sat i drift. Stor tak til Kongepartens vandværk for assisterende vandforsyning under de 5 ugers ombygning af Vig Lyng vandværk.
________________
19.03.2020: Ombygningen på vandværket er gennemført. De nye el-tavler er monteret, alle kabler er trukket og alle pumper og sensorer er forbundet. Vand & Teknik er pt. i færd med at justere hele anlægget og i mellemtiden skyller vi alle vandbaner og bassiner grundigt igennem. Vi håber på at være klar til igen at levere drikkevand til egne forbrugere i starten af uge 13.
________________
28.02.2020: Ny forsyningsledning på Nykøbing-Slagelsevej. I uge 10 bliver den nye ledning etableret med styret underboring. Ledningen lægges mellem transformerstationen overfor Kinimondsvej og ned til indkørslen til genbrugspladsen/ridebanen. Mandag den 9/3 bliver den nye ledning koblet til vores forsyningsnet, hvilket medfører at der lukkes for vandet under arbejdet. Alle berørte andelshavere har fået direkte besked via email og SMS.
Sådan kommer du i kontakt med Vig Lyng Vandværk:
Tlf.: 23 29 60 57
Email: viglyngvand@gmail.com
Vandværket modtager ikke fysisk post.
Alle henvendelser vedr. regninger og flytteopgørelser skal rettes til vores regnskabskontor Microwa abc, telefon 70 26 93 26 eller abc@microwa.dk