Velkommen til hjemmesiden, hvor du kan finde en masse informationer om vandværket og drikkevand
__________________________________________________________________________

Foto er taget i august 2022 efter gennemført renovering i årene 2018-2022. Facaden er blevet renoveret efter at der trængte regnvand ind gennem murværket. Tagpap er udskiftet og klargjort til opsætning af solcelleanlæg. Der er opsat tagrende og nedløbsrør, så regnvandet kan ledes væk fra bygningen og ud i et eksisterende drænrør. Dermed modvirkes risikoen for indtrængning af regnvand i rentvandstanken, som er nedgravet under vandværksbygningen. Både vindue og døre var angrebet af råd.
__________________________________________________________________
Hvad sker der på vandværket?
Drikkevand bliver fremstillet af grundvand, der bliver pumpet op fra undergrunden. Herefter bliver vandet iltet og filtreret, inden det pumpes ud til forbrugernes vandhaner.
Email og mobilnummer
Vi kommunikerer udelukkende digitalt, hvorfor vi opfordrer forbrugerne til at at registrere email adresse og mobilnummer på vandværkets gratis email- og SMS services.
Klik her for at abonnere på email service og SMS service.
Vand er en knap ressource, så bestyrelsen opfordrer dig til løbende at følge dit vandforbrug.
Vig Lyng Vandværk er medlem af Danske Vandværker og Vandfællesskabet i Odsherred (VIO).
![]() |
![]() |
Driftsstatus: Der er normal drift.
04.11.2025: Vores kære ven og bestyrelseskollega, Gert Enemark, sov ind i nat. Gert har været en drivende kraft i bestyrelsens strategiske virke siden 2014 og han har ligeledes været vores "ører og øjne" i det daglige, hvor han har holdt øje med både Odsherred Forsynings sommerhuskloakering, vores ledningsudskiftnings etaper og generelle tilstandsforhold i vores forsyningsområde. Gert var, i kraft af hans store indsigt fra hans fortid i Odsherred Forsyning, en stor kapacitet og en erfaringstung samarbejdspartner og han var instrumenterende for den store moderniserings indsats, som vandværket iværksatte i 2017 og som vi stadig arbejder videre på. Gert vil blive savnet i det daglige og vores tanker går til hans efterladte. Hvil i fred, gamle ven!
13.08.2025: Etape 9 af ledningsudskiftningen gennemføres i det sene forår 2026 på Helsebakken. Forsynings- og stikledninger blev udskiftet på Helsedalen i maj og juni 2020 i forbindelse med Odsherred Forsynings sommerhuskloakering, og skiftes derfor ikke i 2026.
13.08.2025: Den 1. september starter udskiftningen af vandmålere. Det er halvdelen, der skiftes i år, og resten til næste år. De berørte andelshavere får direkte besked, under forudsætning af, at vandværket har de nødvendige kontaktoplysninger. Læs mere om de nye vandmålere her.
02.07.2025: Du kan læse referatet fra generalforsamlingen her
07.06.2025: Så er etape 8 af vores projekt med ledningsudskiftninger afsluttet. Projektområdet var Lundebakken og Lillemosevej.
05.06.2025: Vandværket vandt konkurrencen om at have kommunens bedste drikkevand på Folkemødet i Odsherred på Grundlovsdag.
Sådan kommer du i kontakt med Vig Lyng Vandværk:
Tlf.: 23 29 60 57
Email: viglyngvand@gmail.com
Vandværket modtager ikke fysisk post.
Alle henvendelser vedr. regninger og flytteopgørelser skal rettes til vores regnskabskontor Microwa ABC, telefon 70 26 93 26 eller abc@microwa.dk